Fokuspunkt:
  • God stemning ved fælles opstart
  • Samarbejde mellem fangere
  • Orientering
Differentiering:
  • – Større bane
  • + Mindre bane
Læs mere
Fokuspunkt:
  • 1: Banderne skal være fri, spilbare og "halvvende sig"
  • 2: Når boldholder afleverer til banderne, bør hun tage et dybt løb
Differentiering:
  • – Begge bander kan spilles fri (se aktivitetsbeskrivelsen)
  • + Man må kun score på sin 1. el. 2. berøring
Læs mere
Fokuspunkt:
  • 1: Medspillere: "Halvvende sig" før boldmodtagelse
  • 2: Medspillere: Positionering bag ved pres
  • 3: Medspillere: Rotere og skiftes til at søge imod/væk fra boldholder
Differentiering:
  • –/+ Større/mindre bane
Læs mere
Fokuspunkt:
  • 1: Medspillere: "halvvende sig" før boldmodtagelse
  • 2: Medspillere: positionering i bredde, dybde og mellem linjer
  • 3: Medspillere: rotere i positioner (især centralt)
Differentiering:
  • – Fri joker midt i banen
  • + Ikke drible over midterlinjen
Læs mere
Fokuspunkt:
  • God afslutning på træningen med højt humør
Differentiering:
  • –/+ Lettere/sværere opgaver, jf. aktivitetsbeskrivelsen
Læs mere
Tid Øvelse Fokuspunkt Antal Differentiering
1
10 min.
Kædetagfat
Kædetagfat
Video
  • God stemning ved fælles opstart
  • Samarbejde mellem fangere
  • Orientering
12-32
  • – Større bane
  • + Mindre bane
2
15-20 min.
4+2 V 4+2 Med Lave Bander
4+2 v 4+2 med lave sidebander
Video
  • 1: Banderne skal være fri, spilbare og "halvvende sig"
  • 2: Når boldholder afleverer til banderne, bør hun tage et dybt løb
12-14
  • – Begge bander kan spilles fri (se aktivitetsbeskrivelsen)
  • + Man må kun score på sin 1. el. 2. berøring
3
20-30 min.
Stopperspillet
Stopperspillet
Video
  • 1: Medspillere: "Halvvende sig" før boldmodtagelse
  • 2: Medspillere: Positionering bag ved pres
  • 3: Medspillere: Rotere og skiftes til at søge imod/væk fra boldholder
12-16
  • –/+ Større/mindre bane
4
15-30 min.
Kamp 7+1 V 7+1
Minisoccer kamp 7+1 v 7+1
Video
  • 1: Medspillere: "halvvende sig" før boldmodtagelse
  • 2: Medspillere: positionering i bredde, dybde og mellem linjer
  • 3: Medspillere: rotere i positioner (især centralt)
12-18
  • – Fri joker midt i banen
  • + Ikke drible over midterlinjen
5
10-15 min.
Kryds Og Bolle
Kryds og bolle
Video
  • God afslutning på træningen med højt humør
4-6
  • –/+ Lettere/sværere opgaver, jf. aktivitetsbeskrivelsen

Kædetagfat

DBU logo

Beskrivelse

Den klassiske fangeleg, hvor fangerne kan genkendes, ved at de holder i hånd. Når man bliver fanget, holder man i hånd med fangeren, og når et par er blevet til 4 fangere, deles kæden, så de nu i stedet er to par. Den sidste, der bliver fanget, har vundet. Hvis man bliver presset til at løbe ud af banen, er man også fanget.

Sørg for at starte ud med så mange par, at alle er aktive det meste af tiden (kun korte pauser, hvor man ikke risikerer at blive fanget). Kør 3-4 runder, så I får flere vindere.

Fokuspunkter

  • God stemning ved fælles opstart
  • Samarbejde mellem fangere
  • Orientering

Differentiering

– Større bane
+ Mindre bane

Konkurrence

  • Hvem er den sidste, der bliver fanget?

4+2 v 4+2 med lave sidebander

DBU logo

Beskrivelse

Kamp mellem 2 hold. Inddel hvert hold i 3 par: Når du råber 1, skal 1erne ud som bander på egen halvdels sidelinje; når du råber 2, skal 2erne ud som bander; og når du råber 3, skal 3erne ud som bander. Hvis antallet af spillere ikke går op, kan du blot skifte bander hvert 4-5. minut, og du kan også tilføje keepere (og spille på større mål). Når banden modtager bolden, må hun bevæge sig frit rundt på holdets banehalvdel, så længe hun er boldholder: Herefter skal hun løbe tilbage på sin bande.

Det betyder, at det boldbesiddende hold er i overtal, når de bygger op, men kun hvis de fri medspillere ikke spærrer pasningslinjen ud mod banderne. Medspillerne skal derfor forsøge at positionere sig smalt på egen halvdel og samtidig på en sådan måde, at banderne får afleveringsmuligheder frem i banen: Et dybt løb for banden giver ofte mulighed for selv at få bolden, men trækker også modstandere væk fra banden, så det bliver muligt for hende at drive ind i banen med bolden, hvilket nødvendiggør, at nye (eller den samme) medspiller løber fri (igen). Før boldmodtagelse bør banden vende sin krop, så hun både kan spille/drible frem, op og ned i banen ("halvvende sig").

Giv individuel feedback uden at stoppe spillet - du kan godt bevæge dig rundt på banen og tale med spillerne enkeltvis, uden at det ødelægger spillet.

Fokuspunkter

  1. Banderne skal være fri, spilbare og "halvvende sig"
  2. Når man afleverer til banderne, bør man normalt tage et dybt løb (med temposkifte) frem i banen
  3. Medspillere skal løbe fri og være fremadrettede, så man kan udnytte sit overtal
  4. Kalde på bolden

Differentiering

– Når man afleverer til en bande, bliver begge bander "fri", indtil bolden krydser midterlinjen, eller man mister bolden
+ Man må kun score på sin 1. el. 2. berøring

Konkurrence

  • Flest mål på tid. Spil flere kampe, og byt rundt på holdene, så man får relationer med flere spillere.

Stopperspillet

DBU logo

Beskrivelse

Der spilles ca. 5v5 med 2 jokere (stoppere) i hver ende. Ved erobring flytter man bolden ud på en stopper, og man kan nu score ved at spille bolden ned i den modsatte ende. Stopperne må gerne aflevere til stopperne i modsatte ende, men dette tæller ikke for et mål, dvs. der er kun mål, hvis mindst en af holdets 5 spillere har haft bolden undervejs. Når bolden ryger ud af spil, sætter stopperne en ny bold i gang til det hold, der har vundet bolden. Stopperne må gerne tage bolden op i banen, og det er ofte en stor fordel, hvis de opsøger pres, før de afleverer.

Medspillerne skal forsøge at gøre banen stor gennem deres positionering i bredde og mellem presholdets linjer, dvs. de skal forsøge at undgå at løbe for langt ned til stopperne for at modtage bolden for i stedet at blive fri bag presspillerne. Du kan evt. lægge flade kegler (pandekager) ud på et par linjer, som markerer, hvor de centrale spillere skal forsøge at blive fri. Sidespillerne, der gør banen bred, kan med fordel arbejde op og ned i banen på skift, så der både er mulighed for at spille rundt om og over presset. Undtagen stopperne bør spillere i alle positioner forberede sig til boldmodtagelse ved, så vidt muligt, at vende siden til ("halvvende sig"), så man både kan vende op og ned i banen ved modtagelse.

Råb FRYS et par gange, og spørg medspillerne, om de er fri og gør banen stor, eller om de måske med fordel kan løbe et andet sted hen. Giv herefter individuel feedback uden at standse spillet. Husk at skifte jokere undervejs.

Fokuspunkter

  1. Medspillere: "Halvvende sig" før boldmodtagelse
  2. Medspillere: Positionering bag ved pres (holde afstand til boldholder)
  3. Medspillere centralt: Rotere og skiftes til at søge imod/væk fra boldholder
  4. Medspillere på siderne: Give mulighed for at spille over/rundt om pres ved at søge op/ned i banen

Differentiering

–/+ Større/mindre bane

Det er desuden en del lettere at spille 4v4 end 5v5.

Konkurrence

  • Flest mål

Minisoccer kamp 7+1 v 7+1

DBU logo

Beskrivelse

Hvert hold består af ca. 7 frie spillere i en fast formation, fx 2-4-1, og en fast angriber mellem modstandernes mål. Man kan score ved at spille bolden ind i et mål, ved at spille den faste angriber, der vender kontrolleret op over mållinjen, eller ved at score efter aflæg fra den faste angriber (tæller dobbelt).

Spillerne kan med fordel gøre banen stor ved at positionere sig i dybde, bredde og mellem preslinjer, så forsvarerne skal dække et stort område. På den måde vil der typisk opstå pasningslinjer, så man kan spille igennem presset, til de to mål eller den faste angriber. Kantspillerne kan med fordel holde sig bredt i de fleste situationer og især arbejde i længderetningen, så en boldholdende stopper både kan spille kort på ydersiden og diagonalt mod modsatte hjørne. Midtbanespillerne kan ofte med fordel forsøge at holde lidt afstand til stopperne, så de kan modtage bolden bag en presspiller i stedet for foran en presspiller. Både for sidespillere og centrale spillere er det i de fleste situationer en fordel at vende sin krop, så man både kan spille og ned i banen ("halvvende sig"), før man modtager bolden.

Lad spillet køre uden afbrydelse og giv individuel feedback uden at stoppe spillet. Tilpas banens størrelse, så der kommer mange succeser, hvis spillerne arbejder i deres positioner.

Fokuspunkter

  1. Medspillere: "halvvende sig" før boldmodtagelse
  2. Medspillere: positionering i bredde, dybde og mellem linjer
  3. Medspillere: rotere i positioner (især centralt)
  4. Kalde på bolden

Differentiering

– Fri joker midt i banen
+ Man må ikke drible over midterlinjen

Konkurrence

  • Flest mål på tid
  • Først til x mål (byt den faste angriber mellem hver kamp, rotér spillerne i deres positioner)

Kryds og bolle

DBU logo

Beskrivelse

Spillerne inddeles i hold à 2-3 spillere, med 2 hold pr bane. Hvert hold får 3 veste hver, som man IKKE skal tage på: En spiller fra hvert hold må drible ud og lægge en trøje på et af spillepladens 9 felter (de pink toppe på illustration), og når hun er retur, må den næste gentage (osv.). Det gælder om at få "3 på stribe" først. Når spillerne ikke har flere veste, må (og skal) den næste spiller flytte én af holdets veste til et nyt felt, indtil et af holdene har 3 på stribe.

Variér konkurrencen ved at stille krav, fx:

  • Hvordan kommer man ud til spillepladen, fx bestemte driblinger, jonglere hele vejen osv. Variér kravene efter spillernes niveau - alle behøver ikke at gøre det samme
  • Hvordan bolden kommer retur til holdet ude fra spillepladen, fx flad/høj pasning med krav om at modtage den kontrolleret bag startlinjen osv.
  • Krav til de holdkammerater, der ikke er på vej til/fra spillepladen, fx at de skal kaste en bold frem og tilbage over en vis afstand, og hvis de taber bolden, starter spilleren på vej til spillepladen forfra med sin tur osv.
  • Motorik, fx at man skal lave en kolbøtte eller vejrmølle undervejs osv.

Hvis man snyder eller laver en fejl, sendes man tilbage til start og prøver igen :-)

Her kan spillere på alle niveauer blandes, men det er vigtigt, at trænerne giver passende udfordringer til hver enkelt spiller, for at alle kan konkurrere jævnbyrdigt. Efter hver kamp kan man bytte modstandere, for at flere får sat ansigt på hinanden.

Fokuspunkter

  • God afslutning på træningen med højt humør

Differentiering

–/+ Lettere/sværere opgaver, jf. aktivitetsbeskrivelsen

Konkurrence

  • Det hold, der først får 3 på stribe, vinder